Nu er der igen en af de her personlige indlæg der presser på !!! Igennem min LCHF rejse, er det gået mere og mere op for mig, at alt hænger sammen. Følelser, kontrol, træning og mad – alt i en stor pærevælling, giver en noget og gør en til den man er og det man udvikler sig til.
Jeg er et meget audiutivt menneske og har derfor mange associationer til mange ting. En lille tanke eller sætning, kan føre til alskens scenarier inde i mit hovede. En måde at få styr på tankerækkerne er at få det skrevet ned – som nu- hvorefter det kan føre til udvikling og nye handlemønstre hos mig.
Den ene dag kom jeg på job. Her mødte jeg tilfældigt min kollega, som ellers ikke er så ofte i huset. Vi er begge meget optaget af LCHF, træning og det sprituelle. Min kollega og jeg begyndte straks at sludre om træning. Min kollega var igen begyndt på Mormortræningsprogrammet og viste stolte sine ny erhvervede styrke frem. En anden kollega sad på en stol og fulgte med og tænkte sikkert sit!! Min kollega siger så : "Ja der er faktisk nogen af os, for hvem det betyder meget, at være stærke. Når man i sit liv har efaret at det er vigtigt at kunne klare sig selv. Når man er stærk, kan verden bare falde sammen omkring os og man står stadig" ! Jeg fik straks en aha oplevelse, jamen gud kvinden har jo ret!!! Nogle gange kan jeg mistænke hende for at være et medie eller talerør til mig med beskeder fra – who knows where. Jeg kom selv lige fra fitnesscentret og var netop blevet spurgt af en tilfældig, om jeg havde et mål med min træning. Jeg svarede spontant som jo sandt er: "Jeg vil bare gerne være stærk"
Jeg havde egentlig ikke tænkt så meget over, hvorfor jeg gerne vil være stærk, før nu! For lang tid siden skrev jeg et indlæg, om mig selv og noget af min baggrund – Tabuknuseren. Jeg forstår mere og mere hvorfor, jeg har brug for al den kontrol og styrke i mit voksne liv. Jeg forstår lige med et, hvorfor det er er vigtigt for mig at kunne præstere noget fysisk sejt – såsom mange burpees, halv og hel marathons, chin-ups o.s.v. En del af grunden er, at jeg i mit hovede, forbinder noget der er fysisk sejt med det at være mentalt stærk… Når jeg gennemfører et eller andet stædigt projekt jeg har sat mig for, får jeg en følelse af kontrol over eget liv. Forklaring :
Da jeg for et par år siden startede til psykolog p.g.a. angstanfald faldt jeg tilfældigt over enneagrammet. Der fandt jeg min personlighedstype – type 7. Type 7 vægter FRIHED og UAFHÆNGIGHED højest på listen over værdier i deres liv. Jeg SKAL have følelsen af frihed og kontrol over egen skæbne, for at føle mig i live. Følelsen af ikke kontrol og andres kontrol over mig, giver angstprægede symptomer og kvælningsfornemmelser. Jeg vil tør ikke være afhængig af andre og hader når de er det af mig. Måske derfor ønsket om ingen børn, altid har storhersket hos mig. Jeg er 7`er, med overlevelses instinktet, som det mest dominerende. Så midt i l friheden og uafhængigheden sidder kontrollen Det giver forklaringer på, at jeg har brug for at have kontrol i det mindste i egen base. Det er vigtigt for mig, at have styr på min økonomi! Jeg har styr på skattepapirer, budgetkonti, elmåler og gasaflæsninger. Jeg vil gerne eje den bolig jeg bor i, for det har jeg lært af mine forældre. Jeg har mange forskellige konti, til forskellige formål . Jeg har skabene fyldt med mad og andet (vigtigt?!?) overlevelses grej til en lang krigsperiode, hvis en sådan skulle opstå. Min kæreste kalder mig for sjov krigsbarnet, den der gemmer og aldrig smider ud – udnytter hver mindste smule.
Mit job derimod er præget af ustruktur, spontane indfald, ustabile aftaler og usikkerhed og jeg stortives i det!!! Jeg føler, at jeg i den grad er medbestemmende i det vilde og jeg elsker det. Jeg føler mig stærk, uafhængig og er god til at lave egen struktur i det ustrukturerede. Men i eget private liv, trives jeg bedst med strukturer.
Og hvor vil jeg så hen med alt det her…? Andet end selvfølgelig at bable lidt om mig selv og dermed tilkæmpe mig, en lille plads her i universet
Jo - selv udviklingen… Jeg ved ligepludsdelig hvorfor, at store guns, chin-ups og lange løbeture er en vigtig del af mit liv. Og når man når til den slags erkendelser, kan man pludselig smile lidt af dem og dermed sætte ambitionsniveauet lidt ned. Jeg har simpelthen BRUG FOR, at være fysisk stærk for at føle mig være psykisk robust!!! Jeg opfatter ellers mig selv, som et psykisk robust menneske, bare ikke så god til at knytte an til andre mennesker. Og det er vel i virkeligheden det rigtig robusthed består af : at turde binde an til andre, blive bare lidt afhængig af dem og se at verden står alligevel, også selvom man viser sårbarhed?!?
Det må vist være et øvepunkt for mig fremover…