Ja så runder jeg altså dette høje tal, i antal sukkerfrie dage – ligesom 5 år var en slags milepæl har jeg set frem til de 2000 dage – 10 år må være den næste
Det skal lige siges, at det ikke er sejhed, ej eller standhaftighed, der har ført mig hertil – nærmere en slags angst, for ikke at kunne styre det, hvis jeg tillod et vindue på klem.
Jeg må indrømme, at jeg bliver mere og mere ligeglad med smagen sød. Jeg gider hverken bagværk eller chokolade i de store mængder mere. Jeg spiser selvfølgelig alle min søsters lækkerier til familiekomsammener, men det interesserer mig faktisk ikke særligt.
Med fare for at lyde helt frelst, så vil jeg hellere have rigtig mad. På min ferie havde jeg medbragt dejlig mørk peter beier chokolade, nødder og flæskesvær. Jeg endte med at tage det meste med mig hjem igen. Jeg ville hellere spise rigtig mad fremfor snacks.
Jeg siger det lige igen ikk… Den der whole30 og de vaner den har medført i mine spisevaner har altså lagret sig i rygmarven på en særlig måde.
Snackdronningen med fingrene lige en tur i skabet og så hurtigt ind i hangaren med et eller andet, er bare pist væk. Jeg spiser mine to daglige måltider og hvis jeg bliver sulten - så spiser jeg bare tidligere den dag. Sult som jeg har været SÅ bange for hele mit liv, er nu blevet et dejligt tegn på, at jeg trænger til mad.
Indrømmet, spiste jeg flere gange på mæthed på min ferie – bare fordi det smagte godt! Men den følelse af stakåndethed og overmæthed der fulgte, var altså bare ikke særlig rar. Jeg gik ikke 4 gange i morgenbuffeten, for ikke at gå glip af noget, men spiste mig mæt. Det her er altså store sager i mit univers.
Har brugt alt for meget tid efter ferier på, at "hanke op", "tilbage på sporet" og "løbe det væk". Der er dejligt at komme tilbage fra ferie – hverken oppustet eller med følelsen af, først at kunne begynde at leve igen, når jeg havde tabt de kilo jeg havde taget på. Slut med kontrolvejninger og stringent kost den næste tid. Bare dejligt at være tilbage i de vaner jeg egentlig trives rigtig godt i. Jeg føler de rammer, jeg efterhånden selv har sat op på min kost, er perfekt tilpasset mig. For det er de jo
Tænker dem ikke engang som rammer mere, bare naturligt fordi de gør mig godt. Jeg spiser rigtig mad når jeg er sulten og udover det intet. Der er ikke længere noget rigtig syndigt i min kost – jeg får alt det gode hver dag. Igen det lyder så såre simpelt, men det er nu engang sådan jeg har det. Takker mig selv for den søndag i marts for 2000 dage siden, hvor jeg besluttede at sukker ikke længere skulle være en del af min kost. Bevægelsen hertil har været lang, men det hele værd.
Balancerne – noget jeg har rigtig svært ved – er ved at være på plads i mit forhold til mad. Noget jeg for bare et par år siden ALDRIG troede jeg skulle få et normalt forhold til igen!!! Og sikken en himmelsk fred det har givet indvendig. Noget jeg har svært ved at forestille mig, med med sukker som en del af mit liv. Det havde bare et alt for hårdt greb i mig.
Jeg har også ændret mit syn på træning. Jeg træner fordi jeg ikke kan lade være – bum. Men jeg er heller ikke bleg for at tage en ekstra træningsfridag, hvis jeg føler det er tiltrængt – utænkeligt for bare et år siden.
Sjovt som udvikling sker i hak – tænker faktisk, at jeg er blevet bedre til at spise for at leve, fremfor at leve for at spise.
Faktisk har jeg snart sluppet alle mine afhængigheder
Jeg har ikke flere ting jeg tænker jeg gerne vil slippe. Jeg har som alle andre, selvfølgelig ting jeg gerne vil ændre på og gøre anderledes. Eks. købe endnu mere øko end jeg allerede gør, trække vejret helt ned i maven hver dag, lære at meditere, bryde dårlige følelsesmæssige mønstre osv.
Men i bund og grund er jeg bare blevet tilfreds og tilpas i mit egen hylster og alt dette startede med at slippe det forbandede hvide junk. For junk er og bliver det i mit univers – jeg kan ikke styre det og det gør intet godt for mig.
Skal ikke gøre mig til dommer for dem, der tør eller kan zappe ud og ind af sukkeret, men jeg er altså helt færdig med det. Man siger at det tager 3 uger at indføre en ny vane – det der med sukkeret, tager vist bare lidt længere tid end som så.
Ha en forrygende weekend derude 